Farver i overtal!

Min grå skikkelse kryber
i hadet og kærligheden
til den rødfarvede agalmatolit, der har skabt dig.

Mine tanker,
som et sort hul.
Suger enhver ide om røde diamanter,
gule formodninger og sorte lysstråler til sig.

Prøver at følge den blå himmel,
men min nærsynethed hæmmer mig.
Jeg ser kun de røde blodmasser,
der strømmer fra skyerne.
De blander sim med alt andet.

At flytte til Abaddon
ville føles som friheden!

Men som formodningerne stiger til himlen,
vil græsset gro.
Bliver grønnere som smaragder,
der mister deres værdi,
når de bliver for mange.

Det hvide lys skinner,
ud af det sorte hul.
Fro mange farver på én gang...